Danmarks bedste handelsby 2020

Hen over sensommeren 2020 deltog Ringe i konkurrencen om at blive kåret som Danmarks bedste handelsby 2020. Det er ICP som står for konkurrencen, som foregår hvert andet år.

Der var 25 byer der deltog, både store og mindre. For at deltage blev der indsendt et ansøgningsskema og ICP var på besøg i byerne for at spørge de faste kunder. Det blev til en masse interessante data omkring handelslivet i Danmark generelt, og også for Ringe.

Det var en skarp skare af handelsbyer der deltog og også meget forskellige byer. Det mest interessante ved alle ICP´s data var, at vi har lært at støtte vores lokale butikker denne sommer. Vi synes der er høj service og at byerne er trygge, pæne og rimelig rene. Der hvor handelslivet har de største udfordringer, i forhold til analyserne, det er mangel på markedsføring. Byerne har svært ved at komme samlet ud til forbrugerne, da ugeaviser er på tilbagegang og sociale medier er blevet mere hver butiks egen markedsføring.

Men i det store billeder er vi danskere blevet bedre til at støtte vores butikker - men det er også vigtigt hvis der skal være fysiske butikker og handelsbyer om 5-10-20 år.

Der var mange forskellige byer med og desværre vandt Ringe ikke nogle priser. Vi blev halet indenom af de byer som typisk har noget andet at byde på. For eksempel masser gamle historiske bygninger, en lille gågade, masser af dyrt kunst, og sommerturister.
Derfor skal vi ikke miste troen på at Ringe er en dårlig handelsby - vi lå lige omkring gennemsnittet og gennemsnittet var meget højt over hele banen, så derfor var der også meget hård kamp om priserne. Så mist ikke modet - Ringe er en fantastisk hverdags by og vi er stadig i kategorien “Handelsby” hvilket kræver et meget stort og højt niveau af varekategorier og udbud af forskellige typer butikker.

Danmarks bedste handelsby under 20.000 indbyggere - Præstø
Danmarks bedste handelsby over 20.000 indbyggere - Holstebro
DK mest innovative handelsby - Fredericia
DK mest serviceminded handelsby - Herning
DK bedste markedsførte handelsby - Middelfart
DK flotteste handelsby - Vejle
DK hyggeligste handelsby - Køge

Seneste nyheder

Indsend din nyhed

Find mit Midtfyn på de sociale medier

Her kan du læse mere om hvad der sker på Midtfyn.

Mit Midtfyn

Samler og skaber fællesskab

for hele egnen


Design: Mark & Storm Grafisk A/S