Open By Night på Ringe Bibliotek

Kom til en hyggelig aften i musikkens og kreativitetens tegn på Ringe Bibliotek.
Indenfor kan børnene lave deres egne ’bogvæsener’ af kasserede bøger og genbrugsmaterialer, mens vi traditionen tro sætter bibliotekets pladesamling i rotation udenfor og inviterer til musikquiz. Midt på aftenen vil der være en stemningsfuld koncert med duoen ViseVerden, der synger viser fra hele verden ledsaget af keltisk mandolin.  

Kl. 18.30-20.00: Kreaworkshop for børn på biblioteket  
Kl. 18.30-19.30: Vinylcafé
Kl. 19.30-20.30: Koncert med ViseVerden på torvet overfor biblioteket
Kl. 20.30-21.30: Vinylcafé


Om ViseVerden:
"Med ViseVerden bliver I taget med på en rejse gennem verdens enge og egne, med menneskers sprog og den sungne fortælling som omdrejningspunkt. Med sange på de otte-ni sprog som forsanger Mathias Kirkegaard Howard taler og som han har lært gennem familie, rejser og nysgerrighed, kommer vi vidt omkring : fra Middelhavet til Norden, fra Sydamerika til Australien. Sangene strækker sig fra gamle svenske visor fra 30'erne og fransk chanson fra 50'erne til latinamerikanske canciónes og mere moderne singersongwriter-sange. Mathias ledsages af Christian Ulbæk på keltisk mandolin, der virkelig får de gamle smukke melodier til at smide støvet og komme frem i lyset."

Læs mere på www.fmbib.dk



Indsend dit arrangement

Find mit Midtfyn på de sociale medier

Her kan du læse mere om hvad der sker på Midtfyn.

Mit Midtfyn

Samler og skaber fællesskab

for hele egnen


Design: Mark & Storm Grafisk A/S