Fremtidens stoppested i Gislev

Fremtidens stoppested i Gislev

Torsdag den 16. september fra kl. 16.00-18.00 bliver borgerne i Gislev spurgt til, hvordan fremtidens busstoppested skal se ud og være indrettet. Gislev er udvalgt som et af Faaborg-Midtfyn Kommunes nye mobilitetsknudepunkter.

Hvordan skal fremtidens stoppested se ud, og hvad skal det indeholde for, at det opleves trygt og rart at bruge. Det vil FynBus og Region Syddanmark gerne blive klogere på, og Faaborg-Midtfyn Kommune har fået lov at være testkommune.

Projektleder Elsebeth Gedde forklarer:
”Vi har mange buslæskærme i Faaborg-Midtfyn Kommune – men er de rare og trygge at benytte? Er de velholdte? Og gør det en forskel for hvor langt man vil cykle til bussen, at der er god cykelparkering? Det er nogle af de ting, FynBus og vi gerne vil høre borgerne til.”

Torsdag den 16. september fra 16.00-18.00 vil FynBus byde på et stykke kage ved busstoppestedet på Håndværkervej i Gislev og for at høre Gislev-borgernes input og ideer.

Gislev skal også være testmodel for fremtidige stoppesteder og buslæskærme i Faaborg-Midtfyn kommune.

Nyt mobilitetsknudepunkt i Gislev
Det er ingen tilfældighed, at stoppestedet i Gislev bliver testmodel. Faaborg-Midtfyn Kommune er nemlig i gang med at udvikle et mobilitetsknudepunkt i Gislev.

”Større byer har et sted fx en banegård, hvor forskellige offentlige transportformer mødes, så det er nemt for passagerne at skifte til en anden bus, s-tog eller metro. I en landkommune er den offentlige transport begrænset, men der er masse af trafik fx til og fra Odense. Det er blot private, der kører. Vi har en ambition om at flere kører sammen,” fortæller Elsebeth Gedde og fortsætter:

”Derfor etablerer vi i løbet af efteråret en ny samkørselsplads ved brugsen i Gislev. Det skal gøre det lettere at komme i gang med samkørsel og samtidig gøre det nemmere for borgerne at kombinere fx bus og samkørsel.”

Torsdag den 16. september kan borgerne i Gislev også høre mere om samkørsel. Det foregår ved Brugsen.

Det kommende mobilitetsknudepunkt i Gislev bliver skabt i et tæt samarbejde med Gislev Lokalråd, Brugsen i Gislev, Fynsland og FynBus og meget gerne borgerne i Gislev.

Erfaringerne fra arbejdet med knudepunktet i Gislev vil FynBus, Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn dele med de øvrige fynske kommuner, så de bliver til gavn for alle borgere.

Seneste nyheder

Indsend din nyhed

Find mit Midtfyn på de sociale medier

Her kan du læse mere om hvad der sker på Midtfyn.

Mit Midtfyn

Samler og skaber fællesskab

for hele egnen

Design: Mark & Storm Grafisk A/S