Indsend din nyhed

    Overskrift (påkrævet)
    Område (påkrævet)
    Navn (påkrævet)
    Tlf. (påkrævet)
    Email (påkrævet)
    Beskrivelse (påkrævet)

    Upload foto


    Mit MidtfynRingeGod opbakning til MitMidtfyn

    29. marts 2022by Admin
    https://mitmidtfyn.dk/wp-content/uploads/2022/03/GeneralforsMM.jpg

    God opbakning til MitMidtfyn første generalforsamling

    Det var til stor glæde for bestyrelsen i MitMidtfyn at så mange mødte op til foreningens første ordinære generalforsamling.

    Knapt 40 af foreningens i alt 250 medlemmer deltog onsdag aften på Ringe Bibliotek, hvor programmet udover selve generalforsamlingen bød på fællessang og Midtfyns grundfortælling ‘Midtfyn – Et fællesskab med højt til loftet’  i billeder og lyd. Der var ligeledes indlagt tid til indlæg fra bl.a. Channe Broholm fra EDC Ringe, samt Tyge Mortensen fra Rudme, der sammen Jens Peter Jacobsen (landstrikskoordinator i FMK) på inspirerende vis gav deres input til hvordan MitMidtfyn kan arbejde med ‘det nære’ i forhold til bosætning og om hvordan fællesskabet og medlemmerne hele tiden skal søges inddraget, så bestyrelsens planer reelt set kan realiseres og blive til virkelighed.

    De 40 fremmødte repræsenterede egnen bredt, og det var både private medlemmer samt foreninger og virksomheder, der var mødt op for at høre mere om den nye forening.

    Selve generalforsamlingen blev gennemført i en god og positiv stemning. Et af de spændende punkter er som oftest ‘valg til bestyrelsen’. Det gik også smertefrit og uden større forandringer i den nuværende sammensætning.

    Dog havde Anders Peter Andersen (AP) fra Gislev valgt ikke at genopstille til bestyrelsen. Noget som fik en ekstra kommentar i formandens beretning. “En særlig tak til lyde til Anders-Peter Andersen (AP) som desværre har valgt ikke at genopstille til bestyrelsen. Du er, sammen med Max Ravn og Gunnar Landtved, en af de personer som vi særligt kan takke for få denne forening op og stå. Jeg håber på bestyrelsens vegne, vi må trække på dig i et mindre omfang, for undvære dig helt kan vi nok ikke.”

    Anne Mette Vahl-Møller fra Krarup blev i stedet valgt ind som nyt medlem af bestyrelsen, og formand Annette Poulsen glæder sig med resten af bestyrelsen meget til at få Anne Mette med på holdet MitMidtfyn.

    Bestyrelsen konstituerer sig på det kommende bestyrelsesmøde.

    Find Mit Midtfyn på de sociale medier

    Search
    Generic filters
    Exact matches only
    Search in title
    Search in content
    Search in excerpt