Indsend din nyhed

    Overskrift (påkrævet)
    Område (påkrævet)
    Navn (påkrævet)
    Tlf. (påkrævet)
    Email (påkrævet)
    Beskrivelse (påkrævet)

    Upload foto

    https://mitmidtfyn.dk/wp-content/uploads/2021/09/top-ildsjael-scaled.jpg

    Fortællingen om Midtfyn

    Der er noget i luften over Midtfyn

    De får musikken til at spille på Heartland. De har skabt Nordens største velgørenhedscykelhold med Team Rynkeby. Og de står hver dag op for hundredvis af børn og voksne med en skov af tilbud om fritidsaktiviteter. Det er Midtfyns ildsjæle, vi taler om.

    Det er deres handlekraft og energi, der skaber det stærke foreningsliv, som giver vores egn en helt særlig ånd. Måske ikke så underligt, eftersom Midtfyn har dannet skole for frisind, respekt for den enkelte og plads til det personlige initiativ. Det var nemlig her på egnen, at tanken om højskoler og friskoler blev født.

    Man skal tale til hjertet og ikke kun forstanden, blev der sagt. Så det gør vi. Også her i det 21. århundrede. Fra mindste landsby til bymidten i Ringe.


    Her har alle mulighed for at sætte aftryk og gøre en forskel. Og der er altid nogen, der vil hjælpe.
    Lige fra udlån af en plæneklipper til at lægge frivillige kræfter i at få ”Foderstoffen” op at stå i landsbyen Rudme – en scene for musikken helt derude ”hvor kragerne vender og englene synger”.

    Midtfyn er fremdrift, udsyn og nærhed. Iværksætteri og arbejdspladser tæt på. En grøn plet på verdenskortet med både mentalt og økonomisk overskud. Med mange huse med stor sjæl, charme og muligheder – uden de koster en af de mange bonde- og herregårde, der også ligger spredt ud i landskabet.


    Her får du meget for pengene og en herlighedsværdi, der holder.

    Uanset hvad du brænder for, eller hvordan du vil leve, er der aldrig langt til noget. Hverken til stor natur eller et summende byliv. Det er lige ud ad landevejen med kun 20 minutters kørsel til Odense, Svendborg, Nyborg og Faaborg. Og med gode togforbindelser og altid en nedkørsel til motorvejen lige i nærheden.

    Gennem landskabet med rabarber i baghaverne og under hundredår gamle trækroner snor sig et fintmasket net af cykelstier, så ungerne trygt kan sendes ud på egen hånd. Og netop det gode børneliv er i høj kurs på Midtfyn. Med en mangfoldighed af dagtilbud og skoler, med kunst og kultur i børnehøjde og med fritidsaktiviteter i alle afskygninger – fordi vi tror på, at liv, latter og læring går hånd i hånd.

    Midtfyn giver muligheden for at flytte på landet, uden at komme langt væk.

    Du er midt i det hele, hvor det moderne liv kan trives i et stærkt fællesskab.

    Midtfyn – Et fællesskab med højt til loftet

    Lyt til grundfortællingen her!

    Se grundfortællingen med billeder

    289544 GoCard 'Midtfyn, et fællesskab...'_1
    289544 GoCard 'Midtfyn, et fællesskab...'2_1
    289544 GoCard 'Midtfyn, et fællesskab...'3_1
    289544 GoCard 'Midtfyn, et fællesskab...'4_1
    289544 GoCard 'Midtfyn, et fællesskab...'5_1
    289544 GoCard 'Midtfyn, et fællesskab...'6_1
    289544 GoCard 'Midtfyn, et fællesskab...'7_1

    Find Mit Midtfyn på de sociale medier

    Search
    Generic filters
    Exact matches only
    Search in title
    Search in content
    Search in excerpt