Indsend din nyhed

    Overskrift (påkrævet)
    Område (påkrævet)
    Navn (påkrævet)
    Tlf. (påkrævet)
    Email (påkrævet)
    Beskrivelse (påkrævet)

    Upload foto


    Mit MidtfynRingePå julemarked i fællesskabets ånd

    1. december 2021by Admin
    https://mitmidtfyn.dk/wp-content/uploads/2021/12/MitMidtfyn-paa-julemarked-2021_kollage.jpg

    På julemarked i fællesskabets ånd

    “Kom ind og smag en gang midtfynsk boghvede grød”… sådan blev de fleste af de besøgende venligt og med smil på læben inviteret ind i MitMidtfyns telt og stand på julemarkedet på Boltinggaard.

    17 frivillige fra egnens lokalråd og tilflytterkorps hjalp til på standen i løbet af weekenden. De fik alle hver især rigtig mange gode snakke med besøgende, som kom fra hele det ganske land.

    “Vi er super tilfredse med resultatet af standen og antallet af besøgende”, udtaler de fra foreningen.

    Over 600 smagsprøver blev serveret af den lækre lune boghvedegrød, som blev tvistet med kanel, samt hakkede nødder og æbletern fra lokale gårdbutikker.

    Udover boghvedegrøden, var der stor succes med julekonkurrencen, hvor hovedpræmien var en ‘tur i luftballon over Midtfyn’, som symbol på den midtfynske grundfortælling ‘Midtfyn – Et fællesskab med højt til loftet’.

    Ligeledes havde de frivillige lavet et kæmpe forudgående arbejde med at få kontaktet de lokale gårdbutikker, så de kunne udstille deres varer på standen.

    “Det er fantastisk at opleve det engagement, fællesskab og ikke mindst idérigdom, der opstår omkring at der er booket en stand, til derfra få udviklet et helt koncept under ‘Smagen af Midtfyn’ som formår at indeholde alle de mange budskaber og fortællinger MitMidtfyn har med”, siger en meget stolt formand, Annette Poulsen.

    “Alle der har været med på standen, brænder for et stærkt Midtfyn, og knokler i mange forskellige sammenhænge for at styrke deres lokalområde, hvilket i sådan en sammenhæng her også smitter af på hele egnen – så en kæmpe TAK til dem alle”, tilføjer hun.

    Vi glæder os til flere gode oplevelser i MitMidtfyn regi i 2022.

    Billedet viser et udsnit af de mange stemninger vi oplevede på standen.

    Find Mit Midtfyn på de sociale medier

    Search
    Generic filters
    Exact matches only
    Search in title
    Search in content
    Search in excerpt