Søndagscafé I Ådalshuset
Ådalshusgruppen planlægger at invitere til Søndagscafé i Ådalshuset tre gange i det kommende forår. Hver gang kl. 14.30 og et par timer frem. Entre 25 kr. Kaffe, kage og drikkelse kan købes. Et evt. overskud går til driften af Ådalshuset. Alle er velkomne.
26. februar ”Café Det Røde Hjerte”. Tommy og Karen synger og spiller viser og sange. Der kommer en afdeling af de mere eftertænksomme og en afdeling af de muntre.
26. marts ”Sigfred Pedersen Café”. Vi synger en samling viser af Sigfred Pedersen m.fl. fra hans tid og miljø. Tommy og Karen akkompagnerer og kæder sangene sammen med fortællinger og anekdoter.
30. april ”Helle Maiken Kvartet”. Helle synger og leder os med sit meget akustiske band igennem én række følsomme country- og folkinspirerede sange.
Tilmelding på 28 18 54 02
Ådalshusgruppen: Jeanette, Manuel, Karen og Tommy
- Sted:
- Ådalshuset
- Dato:
- 26.02, 26.03, 30.04
- Kl:
- 14.30