Byforum og Ringe siger TAK

Byforum og Ringe siger TAK

De sidste syv år har Hanne Raunsmed gennem sit job i Faaborg-Midtfyn Kommune været en vigtig del af Byforum og Ringe by i det hele taget. Nu er tiden desværre kommet til hvor Hanne ønsker nye udfordringer.

Torsdag 17. marts valgte Byforum derfor at starte deres planlagte koordinationsmøde med en ‘Surprise’ for Hanne. Her var inviteret mange af de foreninger og personer som Hanne gennem tiden har været med til at bringe tættere på hinanden.

Mange mødte frem og der blev holdt flere taler. Bl.a. ved Byforums formand Max Ravn, Jytte Risager som også er del af Byforum samt Karin Lykkegaard fra ‘Liv i Stationen’. Alle som kun havde godt at sige om Hannes mange kvaliteter og behagelige personlighed.

Herunder kopi af talen fra Byforum læst op af Jytte Riasger og som på bedste vis giver et billede af Hannes indsats og vores taknemnemlig for at hun har lagt så meget energi i byen og området.

Lisbeth Feldskou tager over efter Hanne og hun fik også en god modtagelse fra de mange fremmødte med ønsket om et godt samarbejde.

Tale fra Byforum…

Kære Hanne!

I dag er det vores tur til at overraske dig. Det gør vi gerne for at give dig en kæmpe tak for dit fantastiske arbejde i Ringe og for Ringe.
Vi vil også gerne fortælle dig, at du har været en uvurderlig støtte i arbejdet i Byforum, du har kastet en masse energi over vores arbejde – og så har du som den ægte ildsjæl du er, givet os en masse inspiration – alt sammen med tanke på at gøre Ringe endnu bedre – både for dem, der allerede bor her – og for dem, der påtænker at flytte hertil.

DU har været med til at styrke vores fælleskabsfølelse – alt imens du har introduceret alt det, din arkitekthjerne er fuldt af:
DU har lært os hvad Open Call er, hvad oplevelsesøkonomi går ud på, hvordan en Tænke Tank fungerer, at Verdensmål er vigtige at forholde sig til – alt sammen med henblik på at udvikle Ringe bedst muligt. Jeg nævner lige i flæng de betegnelser om Ringe, som du flittigt har brugt:
Ringe i bevægelse, styrk hjertet i Ringe, Ringe i vandet, bymidteplan, levende bymidte, byliv og sammenhæng, Ringe blomstrer, Ringes farver, Ringes historiefortælling: Det skæve smil, bosætningshistorier og meget, meget mere.

Du fik vores øjne op for, hvad passagekunst er, hvad en fortællestol på Torvet kan bruges til, hvordan Per Buks fugle kan flyve fra bygning til bygning – og både være dansefugl og guldfugl – hvordan bierne kan summe i Musikgården bag Biblioteket – og hvor smukke og nyttige insekthoteller ved søen er. Du skabte en oplevelsesrute og en kunstrute, fik placeret gavlmaleri og sågar et kunstprojekt ved Ringe Sø. Det gjorde du så godt, at Jyllands posten prioriterede hele 1½ side om Ringe og kunstruten med overskriften: ”Brande har gavlmalerierne, men i Ringe har vi finurlighederne”. Vi var stolte over din indsats.

Under coronaen kunne det være lidt vanskeligt med borgerinddragelse – men der var du også opfindsom: du opfandt julevandring og vandrende borgersalon.
Du lærte os – forsøgte i hvert fald – at billeder er vigtige, og derfor eksponerede du Ringe i et væk på Instagram og Facebook – igen og igen delte du billeder og historier, så budskabet kom ud til flest mulige mennesker.

Vi ønsker dig rigtig god vind fremover – vi er overbeviste om at du med al din kreativitet, skabertang og engagement nok skal få opfyldt nogle af de kunstnerdrømme, som din hjerne summer af lige nu.

Formanden for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget Anne Møllegaard er desværre forhindret i at være her i dag – og hun har bedt os sende dig en hilsen med STOR TAK for alt det, du har været med til at løfte – og alle de resultater, vi har nået ved din store hjælp.

Hanne: TAK!

Jeg vil foreslå at vi råber et hurra for Hanne – Hanne længe leve  hurra hurra hurra

Seneste nyheder

Indsend din nyhed

Find mit Midtfyn på de sociale medier

Her kan du læse mere om hvad der sker på Midtfyn.

Mit Midtfyn

Samler og skaber fællesskab

for hele egnen

Design: Mark & Storm Grafisk A/S