Ringe

I Ringe er du tæt på det hele, om du tager tog, bus eller bil. Med kun 15 min til Odense og Svendborg har vi har en central placering i hjertet af Fyn.

Her bor ca. 6.200 indbyggere og der kommer helt sikkert flere til, i og med at Ringe har fået vokseværk og byder på en masse nye spændende udstykninger.

Mange kender byen fra dengang Midtfyns Festivalen havde sin storhedstid tilbage i slutningen af 80’erne, hvor op til 63.000 besøgte byen.

I dag summer byen stadig af masser af liv med vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, fri- og efterskolegymnasiumkostskole, en af landet ældste biografer, bibliotek, svømmehal og idrætscenterKulturzonen for de unge, MusikskoleTeaterskolen Spetaklet.

Vi har et rigt og mangfoldigt foreningsliv, en skøn natur og et fantastisk stisystem på tværs af byen som gør det sikkert og trygt for alle at komme rundt på gåben eller på cykel.

Ringe har en aktiv bymidte med et stort og bredt udvalg af detail- og specialbutikker, der er kendte for den gode personlige service.

Når du ikke handler i butikker, kan du gå på opdagelse og se på kunst i de mange passager eller nyde en hyggestund med et brætspil på Gluds Café eller en god bid mad på Thaisen Ma’hus hvor der kræses med gode råvarer.

Er du til åben himmel, kan du i stedet tage en gåtur ned ad Kærlighedsstien og fortsætte rundt om den skønne Ringe Sø, hvor et rigt fugleliv og små insekthoteller byder dig velkommen på den 2,3km lange rute rundt om søen.

Ringe har ikke været købstad, men den udviklede sig til en købstadslignende stationsby efter at den fik station på Svendborgbanen (Odense-Svendborg) i 1876. Ringe Station blev Fyns næststørste jernbaneknudepunkt med baner i fire retninger, da der også blev åbnet jernbane til Faaborg i 1882 og til Nyborg i 1897.

Tiderne har dog ændret sig siden da, men togbanen spiller stadig en vigtig rolle for byen hvor der hver dag står ca. 1.800 pendlere af og på toget ved Ringe Station. Der er de seneste år kommet ekstra Liv i Stationen, hvor et nyt fællesskab er opstået og byder på gode oplevelser med fællesspisning, musikstation og kunstudstillinger.

Jo, vi har masser af gode historier at fortælle, så sæt dig bare op på stolen og lad dig rive med.

Læs mere...

Find mit Midtfyn på de sociale medier

Her kan du læse mere om hvad der sker på Midtfyn.

Mit Midtfyn

Samler og skaber fællesskab

for hele egnen


Design: Mark & Storm Grafisk A/S